SKS Ligahold 2015 skal findes

Efter en god sæson i Sejlsportsligaen i 2014, hvor SKS sluttede på en flot 5. Plads, er det nu tid at finde de sejlere, som er interesserede i at repræsentere SKS i ligaen i 2015.  Og hvem ved, måske bringe SKS frem til at stå på sejrsskamlen, når sæsonen er ovre. 

Bestyrelsen vil gerne vide, hvem der er interesserede, så vi kan stille med det hold, der bedst sikre at SKS ligger højt på resultatlisterne, samtidig med at vi kører en fair og sportslig korrekt udtagelse. Men før vi kan sige præcist hvordan udtagelserne skal foregå, er det nødvendigt at vi kender interessen blandt medlemmerne for at deltage. 

Hvis du som enkeltperson, eller I som hold, ønsker at være en del af SKS ligahold i 2015, skal du sende en mail til kontoret på senest den 1. Marts 2015 med relevante informationer.  

Når vi kender interessetilkendegivelserne, melder vi ud hvordan udtagelserne foregår. 

Vi håber at SKS igen i 2015 kan være en del af billedet i Sejlsportsligaen. 

Sejlsportsligaen oversigt

 

Go to top