Den sidste lørdag i november var der fuld gang i vinterklargøringen af klubbens flåde af forskellige fartøjer.
Ikke mindre end omkring 30 medlemmer af Sejlcenteret var mødt frem til lørdagens aktiviteter. En velvalgt dag viste det sig - med plusgrader, solskin og vindstille. Perfekt til dagens opgaver.
På blledet er en gruppe med Carsten i spidsen i gang med en af klubbens laser-joller, - og i baggrunden er OS-Øst, som SKS er medlemmer af, ved at gøre en Nacra klar til vintertræning.
Ude på Nordbjærgs båd-areal var der gang i klargøringen af klubbens Match 28'ere og Albin-både.
2017-11-25
/AKB