Begynd til sejlads

Her nogle typiske eksempler på opstart

Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 Eksempel 4

Indmeldelse slut august

Du er 9 år og starter på onsdagsholdet og sejler en måned indtil sæsonen ender. Du deltager i gymnastik fra efterårsferien og indtil uge 6 året efter. Efter en vinterpause begynder du at opbygge din teoretiske ballast i uge 9, og midt april starter du på holdet Ny Sejler, der sejler Optimistjolle to gange ugentligt - tirsdage og torsdage.

Indmeldelse midt juni

Du er 11 år, har sejlet lidt Optimist i sommerferierne i andre klubber, og kan godt styre en jolle. Du vil gerne sejle mere. Du hopper direkte på vores hold Ny Sejler, hvor de andre er startet midt april, men vi finder ud af du kan mere. Du rykkes til holdet Opti C, der har sejlet halvanden sæson, hvor du falder godt ind. Du tager med på vores årlige sommerlejr i Stege i første uge af skolernes sommerferie.

Indmeldelse midt juni

Du er 12 år og har aldrig sejlet før. Du starter på vores Onsdagshold, og du lærer hurtigt hvad der er op og ned på en to-mands Fevajolle. Du sejler Feva hver onsdag året ud, og deltager i gymnastik over vinteren. Fra uge 9 deltager du i teori for Optimist B, hvor der er fokus på avanceret jolle- og kapsejladsteknik, og når sæsonen starter er du fyldt 13 år og kan vælge at stræbe efter at komme i gang med 29'er skiffjolle eller fortsætte i Zoom8 enmandsjolle.

Indmeldelse januar

Du er lige fyldt 7 år og vi har ingen vintertilbud til dig. I stedet kan vi tilbyde dig en masse sjov på havnen og på vandet fra ca. 1. maj på vores Haletudsehold. Her vænnes du og dine forældre til livet på havnen og med vandet. Vi ror lidt i kajakker, sejler lidt Feva eller Matchracer, samt ser på de andre sejlere fra en gummibåd. Måske du er moden af din alder og tilbydes sejlads på vores Onsdagshold.

Go to top