Hobiesejlere

Klubben råder over 3 Hobie Cat 16 Spi (spiler), og kan du allerede sejle Hobie Cat eller er du en god jollesejler, har du mulighed for at blive en del af denne klubafdeling. ”Hobierne”, som de går for i daglig tale, er meget aktive og sejler næsten uanset vejret. Selv om vinteren – når bare vandet ikke er stift. At man så kommer i land med frossent hår spiller en mindre rolle. Det betyder lørdagssejlads om vinteren og sommersejlads på tirsdage og torsdage, samt stævner, træningslejre, tursejlads og ikke mindst Hobiehygge. Mange har investeret i deres egen Hobie Cat som ligger i Skovshoved Havn, og mange medlemmer deltager i DM, EM og VM rundt om i Verden. Der er pt. Ikke mulighed for at få en instruktør, for at lære at sejle Hobie Cat, men da hobierne mest sejler samlet og meget gerne deler deres viden, kan du hurtigt aflure det basale.
Go to top