Speedbådskørekort

medhjaelper

Velkommen til Skovshoved Sejklubs Sejlcenter: "Kursus i speedbådskørekort".

Formålet med kurset er at sætte kursisterne ind i det materiale, der ligger til grund for "Prøvekrav for speedbådsprøve afholdt af Søfartsstyrelsens bemyndigede censorer Version 1.0 af 18. februar 2016". (Læs mere på dette link)

Da alle har forskellig sejlerfaring og flair for det at sejle med motor, så er det følgende blot en anvisning af kursets tidsomfang. Der er afsat tid til, at hver elev skal sejle sammenlagt 1½ time fordelt på forskellige vejrforhold. Kursisten skal derfor være forberedt på, at flytninger af de praktiske 3 sessioner kan forekomme. Hver session forventes at vare 3 timer, hvor første time vil indeholde teoriundervisningen, der forventes på forhånd at være gennemført som selvstudier, således at undervisningstimen primært vil være fokuseret på spørgsmål til materialet som kursisten forventes at have sat sig ind i.

Sejlcentret anvender en Rib, hvilket er en glasfiber motorbåd med oppustet gummikant, under kurset. Vi vil dog betragte rib'en som en almindelig motorbåd og anvende fendere.

Det er dog yderst vigtigt, at kursisterne efter bestået eksamen træner videre da alle både opfører sig forskelligt.

Der er plads til fire på et hold, og der vil blive afholdt kurser, når vi har tilstrækkeligt antal tilmeldt. Kurset afholdes hverdage, hverdagsaftener og weekender alt efter ønsker og vejrforhold.

Priser

Prisen for et undervisningsforløb er som følger:

  • Medlemmer af Skovshoved Sejlklub: kr. 800,-
  • Ikke-medlemmer: kr. 1.800,-

Priserne inkluderer prøvegebyr.

Tilmelding til undervisning

Hvis du har yderligere spørgsmål til undervisningen i Speedbådskørekort eller ønsker at tilmelde dig, så send en mail til med emnet ”Speedbådskørekort”.

 

Go to top