SKS Sponsorer og Partnere

Følgende sponsorer og partnere har valgt at samarbejde med Skovshoved Sejlklub:

sifgruppen

 

Med hjertet har vi kastet anker i Skovshoved

I SIF Gruppen brænder vi altid for at gøre en forskel, også uden for installationsbranchen. Vi har derfor altid støttet initiativer, der bidrager til at sikre det lokale idræts- og kulturlivs gode udviklingsmuligheder, og særligt i Skovshoved hvor vores hjerte stadig bor. SIF Gruppen har igennem mange år støttet Skovshoved Sejlklub i form af diverse bidrag, sponsorater og arrangementer, og vores engagement er ikke blevet mindre gennem årene.

Årligt VIP arrangement i havnen

I SIF Gruppen har vi siden 2010 hvert år afholdt et årligt VIP arrangement i Skovshoved Havn. Det er nu blevet en fast traditionen, at vi hvert år i august, i samarbejde med Skovshoved Sejlklub, inviterer gode kunder og forretningsforbindelser til et hyggeligt og spændende netværksarrangement på bølgen blå.

Match 28 sponsorat

Idet vores årlige Match Race arrangement er blevet sådan en stor succes, har det i nogle år ligget i kortene, at vi da burde få vores logo på en af de flotte match race både, og i 2015 blev det endelig en realitet. SIF Gruppen sponsorerer i dag en af Sejlklubbens Match 28 både, som dermed har SIF Gruppens logo på både fribord og spiler.

SIF Skovser Cup

SIF Gruppen står igen som sponsor for klubbens traditionelle ungdoms-cup, som primært har optimist-sejlere som deltagere. Gennem de seneste år er denne kapsejlads blevet cementeret som et af Sjællands største opti-arrangementer, og hertil vil SIF Gruppen med sit bidrag hjælpe os til den videre udvikling for Skovshoveds ungdom.

 


 

Elvstroem compressFørende teknologi - nærhed til kunden

Vi kender SKS som en klub med meget stor fokus på nærhed, udvikling og kvalitet.

Hos Elvstrøm Sails er netop nærhed til kunden, førende teknologi og kvalitet i højsædet!

Det er først og fremmest tilfredsheden hos vore mange entusiastiske kunder, der driver Elvstrøm Sails. Vi sætter en stor ære i at levere sejl, som i alle henseender er tilpasset perfekt til vore kunders behov. Som kunden kan du være helt sikker på, at vi har fokus rettet mod detaljen, så du trygt kan nyde din tursejlads eller koncentrere dig om din kapsejlads.

Elvstrøm Sails har opbygget en unik ekspertise gennem de sidste 60 år og er det absolut eneste større sejlloft, som fortsat udelukkende producerer i Danmark og Europa.

 


 

restaurant

Råvarer tilberedt med kærlighed - fra bunden

Restaurant Sejlklubberne ligger på Skovshoved Havn med udsigt ud over sejlerlivet på havnen og Øresund. Hos os mødes sejlere til en snack før og efter sejlturen, forretningsfolk og lokalbefolkningen i alle aldre. Vi værner om vores helt særlige atmosfære med dens personlige og uformelle stemning.

Udgangspunktet for vores køkken er de gode danske råvarer tilberedt efter de klassiske danske principper – af og til med et pift fra fremmede lande.

Vi laver mad til havnens frokost- og middagsgæster gæster, til bryllup og dåb, til møder, match race, stævner og ud af huset i et utal af variationer og størrelser. Fælles for dem alle er at vi sætter kvaliteten i højsædet hver gang.

 


nordbjaerg.service.logo

 

Vi tror på, at alle skal have råd til at sejle

Derfor kikker vi hele tiden på, hvordan vi kan gøre det nemmere at være bådejer og få de bedste kvalitetsprodukter til dig og din båd. Naturligvis er alle velkomne i vores butik. Vores beklædning er også godt for landkrapper. Ohøj!

Vi støtter idrætten og er sponsor for Skovshoved Sejlklub: Lars Nordbjærg og besætning deltager også i 2015 i Sejlsportsligaen og vi støtter teamet med tøj.

Ligavinder i Sejlsportsligaen 2015

Skovshoved Sejlklub vandt den samlede sejr i Sejlsportsligaen 2015 som et resultat af Lars Nordbjærgs dygtige og sammensejlede besætning, der med sejre i Horsens og Faaborg, samt tredjepladser i Skive og København satte de andre klubber på plads.

 


 

SailingConceptSAILING CONCEPT STYRKER MENNESKELIGE RELATIONER

Sailing Concept er specialist i events på vandet. Vi anvender højtydende matchrace sejlbåde til at styrke menneskelige relationer internt i virksomheden, eksempelvis for medarbejdere, projektteams, ledelsesteams og bestyrelser, ligesom virksomheden kan anvende samme platform til kunder, partnere og andre eksterne kontakter.

Og naturligvis kan vi også levere en sjov, spændende og uforpligtende dag for personalegruppen. Det hele foregår fra vores base i Skovshoved Havn, hvor vi også kan tilbyder forplejning og mødefaciliteter i topklasse.

 

Kommende Arrangementer

Go to top