Skovserne indtog igen Kerteminde i pinsen

25 SKS'ere samt deres forældre, trænere og andre supportere indtog i igen i år Kerteminde i pinsen i forbindelse med det årlige "Sail Extreme"-stævne, som er er Skandinaviens største jollestævne. 

Der blev sejlet på fem forskellige baner - med SKS'ere på fire af banerne. Skovshoved havde 19 optimistjoller, hvoraf Andrea Hallengren sejlede en tredjeplads hjem i C-feltet og Emil Kjær en fjerdeplads i A-feltet. Der var to europajoller, hvoraf Gustav Wantzin blev 2'er. Samme resultat fik Philip Lyngbek i 29'er-klassen, hvor han sejlede med en gast fra Furesøen. Der var en contenderjolle og tre A-Cats med - og i sidstnævnte fik Thomas Paasch endnu en gang vist at han er landets bedste i den disciplin med endnu en førsteplads.

Årets Sail Extreme var lidt anderledes end de sidste år om lørdagen, da der rent faktisk var vind. Dog lod foråret også vente på sig, så det samtidig var ganske koldt at ligge på vandet en hel dag. Søndag var det mere "typisk Kerteminde-vejr" med let vind, svære og til tider uforudsigelige vindspring, men til gengæld også meget sol og varme.

Thomas Paasch Kerteminde15
Thomas Paasch vinder A-Cat-klassen til Sail Extreme 2015. Foto af Troels Lykke fra MinBaad.dk

 

Tekst af Jon Møgelhøj

 

Go to top