IKC-2015 - Flot 2. plads til Kim Bruhn-Petersen

Hele uge 32 har området ved SKS’ sejlerhus været festligt indrettet til dette års internationale KNARR-stævne  -   og på Øresund har 22 smukke KNARR både med de bedste sejlere fra USA, Norge og Danmark gennem 14 sejladser kæmpet om at vinde ‘The International KNARR Championship’.  

En af de danske deltagere, SKS-sejler Ulf Røgeberg, har i arrangementskomitéen gjort et stort arbejde for at sikre at det blev et meget succesfuldt stævne.

Vindforholdene har de fleste dage været udfordrende for deltagerne, men en håndfuld sejlere befandt sig hele tiden i toppen  -   heriblandt SKS-sejleren som 3 gange har vundet IKC, Kim Bruhn-Petersen.  

Kim B-P

 

Lørdag morgen på stævnets sidste dag befandt Kim sig øverst på resultatlisten  -   med et point ned til nr 2.   Der var ingen vind overhovedet,  og spørgsmålet var om der overhovedet ville nå at komme vind inden seneste start kl 15.   

Det gjorde der  -   kl 14 startede 14. og sidste sejlads, som blev vundet af Anders Myralf.

Kim sluttede derfor stævnet på en samlet flot 2. plads.  Stort til lykke med et fint resultat til Kim og hans besætning.

 

Go to top