"Havelågen" - Knarrklassens sæsonafslutning

Kampen om at lukke lågen for sæsonen 2015 i knarrklassen er afgjort. Søndag d. 11. oktober var otte knarrbesætninger mødt op, da Skovshoved Sejlklub udlagde banerne til klassens traditionsrige sæsonafslutningssejlads.

Navnet "Havelågen" kommer fra den pokal, som man meget nødigt vil have sit navn på. Pokalen gives til den besætning som lukker lågen for sæsonen - og bliver sidst i årets sidste sejlads. I år blev pokalen, som er formet som træ-låge, vundet (eller tabt?) af Jes Thomsen i OD-100. Sejladsen blev i øvrigt vundet af Peter Bøttcher.

 

Skovshoved Sejlklub vil gerne takke knarrklassen for en god sæson. Vi glæder os til at vende tilbage næste år - også med torsdagsmatcherne og også gerne et stævne for jer.

 

Knarrkapsejlads lille billede
Arkivbillede af kapsejlende knarr-både.

Go to top