Lørdag d. 5. september afholdt Skovshoved Ungdomssejlads sit årlige Klubmesterskab. Omend både Yngling og Laser også var indbudt, skulle det vise sig at det var sejlerne fra den store Optimist-afdeling der ønskede at duellere på vandet.
På én fællesbane, med forskellig omsejling og i to starter, afvikledes i alt 8 sejladser for 25 sejlere i særdeles ustadigt vejr. I alt fra haglbyger med 10-12ms og solskin og 6ms holdt vores seje C-sejlere skansen på vandet, og fik gennemført tre sejladser.
A og B'erne startede i samme start, og ambitionsniveauet skulle vise at det var nødvendigt med Black Flag i flere omstarter for at få sejlerne afsted rettidigt. A og B fik fem sejladser og dermed en fratrækker.
Årets mestre blev:
Optimist C (og Nye-C):
1. Anton Overbeck
2. Kristian Fæste
3. Emilie Ditlev Jørgensen
- download resultatliste for C
Optimist B:
1. Sarah Fæste
2. Max Barslev
3. Liva Nygaard
- download resultatliste for B
Optimist A:
1. William Johannesen
2. Rebekka Johannesen
3. Kamille Vilstrup
- download resultatliste for A
Klassernes Mesterpokalen gik til William Johannesen for laveste pointsum i serien, med kun 5 point - stort tillykke. Præmieoverrækkelsen foregik i Restaurant Sejlklubberne hvorefter ca. 30 sejlere og forældre nød en lækker buffet og godt selskab.
Tillykke til alle vinderne - og i særdeleshed et stort skulderklap til C-sejlerne. Og en kæmpe tak til de kompetente og altid villige hjælpere blandt forældrene!