Stor tilslutning til Harboe Cup fra Skovshoved Ungdom

Harboe1

Se foto-serie i artiklen !

Der var endnu en gang god tilslutning fra Skovshoved Sejlklubs Ungdom til årets Harboe Cup, som blev afviklet henover weekenden.

Med et dusin A-B-C optimistsejlere tilmeldt blev forældregruppen tilsvarende stor, og Villa Fjordhøj blev endnu en gang indtaget af Skovshoved Sejlklub, og når der ikke blev sejlet eller afholdt skippermøder, blev der hygget med herligt socialt samvær for både små og store.

Det traditionsrige stævne gav udfordrende forhold for alle sejlere med megen vind og nogle utroligt friske vindpust. Vores gruppe af nye C-sejlere, som havde deres stævne-ilddåb på udebane, hang i og gav alt de havde i sig. Samme gjorde alle øvrige sejlere, og alle holdt fanen højt for Skovshoved.

Imponerende at se, hvor meget viljekraft selv de helt unge mennesker har i sig! Alle tre baner var mandsopdækket med trænere, som var 100% på – tak til jer.

SKS havde også forælder-ribs på vandet, så alle kunne få indblik i sejladserne på tæt hold.

Resultater kan aflæses på manage2sail under Harboe Cup  -  link her:

En af vore dygtige A-sejlere, Alisa Marchenko, sejlede sit sidste stævne i Optimistjollen, som hun nu desværre er vokset ud af. SKS ønsker Alisa held & lykke i Zoom8 jollen.

Harboe2

Harboe3

Harboe4

Harboe5

 

Harboe6

 

Harboe7

Harboe8

 

Tekst og foto af Signe Schouboe.

Hjemmeside-upload AKB

Go to top